Tidligere arrangementer:

Foredrag "Diskret ophold"

Onsdag den 20. marts 2019 var der foredrag i arkivets lokaler i Asferg. Kirsten Secher Andersen fra Gjern fortalte om "Diskret ophold". Hvordan det foregik i 1930erne og 1940erne, når en ung pige, der ikke var gift eller forlovet, blev gravid. Der var 32 tilhørere.

Generalforsamling

Onsdag den 20. februar 2019 afholdtes ordinær generalforsamling i arkivets lokaler i Asferg med 49 deltagere. Efter generalforsamlingen talte sognepræst Peter Ulvsgaard levende og interessant om kirker og kirkeliv i Danmark, i Israel, i USA og i England.

Foredrag.

Tirsdag den 30. oktober 2018. Anders Bach Andersen fortalte om sit landmandsliv i Nørbæk og om sit arbejde som politiker. Der var 34 delhørere.

40 års jubilæum.

Onsdag den 29. august 2018 kunne Purhus Lokalarkiv fejre sit 40 års jubilæum. Der var reception for medlemmer og samarbejdspartnere i arkivets lokaler i Asferg.

Besøg i Viborg

Onsdag den 22. august 2018 havde arkivet arrangeret tur til Viborg. En medarbejder fra Viborg Museum viste rundt i den gamle del af byen og fortalte levende og inspirerende om byens mere end 1.000 år gamle historie på de steder, hvor tingene var foregået. Aftenen sluttede med kaffe på Golf-Hotellet. 34 deltog.

Fokus på Spentrup

Onsdag den 13. juni 2016 holdt arkivet Fokus på Spentrup. I kirken fortalte Hans Nejsum om kirken, dens inventar og kalkmalerier samt om præsten og forfatteren Steen Steensen Blicher, der var præst i Spentrup og Gassum fra 1825 til sin død i 1848.

Derefter var der besøg i Malvinas Hus, hvor Birthe Enevoldsen fortalte om mindestuerne for Blicher, samt i den nyrestaurerede havestue i Præstegården, hvor præsten Peter Ulvsgaard viste rundt og fortalte.

Aftenen sluttede i Sognegården med kaffebord og fremvisning af fotos fra Spentrup. Fotografierne blev kommenteret af Jørgen Kirk og Hans Nejsum. Der var ca. 85 deltagere.

Ordinær generalforsamling

blev afholdt den 21. februar 2018 på Cold Hand Winery i Læsten, hvor Jens Skovgaard fremviste og fortalte om sit firma og sit vineventyr. Der var 75 deltagere.

Karen Brøndum udtrådte af bestyrelsen efter 40 år som bestyrelsesmedlem, og hun blev udnævnt til æresmedlem af foreningen.

Forfatteren Annette Hoff

holdt onsdag den 11. oktober 2017  i Lokalarkivets lokaler i Asferg et foredrag om kaffe og the. Hun gav en levende beretning om kaffens og teens historie, og hvordan og hvornår den kom til Danmark. Der var 34 interesserede tilhørere.

Udflugt til Mariager.

Onsdag den 16. august 2017 havde arkivet arrangeret en udflugt til Mariager, hvor en lokal guide, Anne Thayssen, viste rundt og fortalte om kirken, klostret og den centrale del af Mariager by.

29 deltog.

Fokus på Fårup

I samarbejde med Fårup Borgerforening blev Fårup belyst i forskellige faser tirsdag den 16. maj 2017 i Purhushallens cafeteria.

Der var 86 interesserede tilhørere.

Arkæolog Benita Clemmensen fortalte om Fårup i jernalderen og om nogle af de fund, der er gjort i byen.

Fanny Ladefoged berettede om det gamle Fårup og om nogle af de gårde og huse, der ligger eller har ligget i byen.

Poul Hallas fortalte om stationsbyen og de mange forretninger, håndværkere og virksomheder, der tidligere var i Fårup.

Preben Froberg kunne berette om udstykningen af området ved Pilevænget i første halvdel af 1970-erne.

Tidligere borgmester Berner Nielsen fortalte blandt andet om oprettelsen af Purhus kommune, om opførelsen af rådhuset i Fårup og om udvidelsen af Fårup skole.

Foredrag i lokalarkivets lokaler om Trelleborgene

ved Helge Gårn, Ravnkildearkivet. mandag den 13. marts 2017

En 25 år gammel, men stadig upåagtet teori om disse anlægs opståen og anvendelse blev præsenteret og diskuteret - med et væld af illustrationer.

Ordinær generalforsamling

blev afholdt onsdag den 22. februar 2017 i Arkivets lokaler i Asferg med 47 deltagere.

Alle valg var genvalg.

Efter generalforsamlingen var der foredrag ved John Bredahl, iværksætter, fabriksejer (JOBKON, Spentrup) og sidst, men ikke mindst stenhugger. Et meget interessant foredrag om Johns liv med plast, design, hans enorme engagement, teknikker han også har brugt efter ”plastalderen”.

Han har designet cementfigurerne ”Klap hesten” i 2002 og ”Kys frøen” i 2003. I bybilledet i Randers står flere af hans værker, bl.a. ”Hesteprangeren”, som skulle have stået i den sydlige del af Østervold, men det ville kommunen ikke have, så nu er den forvist til passagen mellem Østervold og P-huset bag Den Danske Bank.

Senest er han også begyndt at støbe i bronze, også jern indgår nu i hans arbejder, som han havde taget mange fine eksempler af med på generalforsamlingen.

Fokus på Ålum.

Onsdag den 8. juni 2016 var der Fokus på Ålum i samarbejde med Beboerforeningen og Forsamlingshuset.

Vi mødtes i kirken, hvor sognepræst Søren Dam Kjeldsen fortalte om kirken, dens historie og indretning, samt om de ejere af Fussingø, som er begravet i kirken.

Ålum kirke er en af de 6 kirker mellem Randers og Viborg, der har tre søjler i hver side af mandsdøren.

Pastor Søren Dam Kjeldsen.

En del af de ca. 100 deltagere i arrangementet.

Kirken er rigt dekoreret med kalkmalerier i form af blomsterranker.

Epitafium over Christen Skeel og hans to hustruer.

Marmorsarkofager over de sidste Skeel'er på Fussingø, grev Ludvig Scheel von Plessen og Charlotte Amalie Skeel, opstillet i kirkens tårnrum.

2 runesten syd for kirken.

Efter besøget i kirken var der kaffe i det nyrestaurerede forsamlingshus.

Aftenen sluttede med, at Preben Froberg, som er født i Ålum og har levet det meste af sit liv her, fortalte om huse og mennesker ud fra billeder fra Arkivet.

På dette foto fortalte han om gamle huse nær kirken og nogle af deres beboere.

Der blev lyttet interesseret til de gode historier.

Tyske flygtninge i Danmark

Onsdag den 9. marts 2016 fortalte Arne Slot Kristoffersen om tyske flygtninge i Danmark  efter 2. Verdenskrig i Lokalarkivets lokaler i Asferg.

Ca. 20 millioner tyskere var på flugt ved slutningen af 2. Verdenskrig. De frygtede med rette Den Røde Hær fra Sovjetunionen. Af de mange flygtningen kom over 250.000 til Danmark.

Baggrunden for flugten, selve flugten, livet i flytningelejrene og en bestemt families historie blev beskrevet samt hjemrejsen til resterne af det sønderskudte og opdelte Tyskland.

Ordinær generalforsamling

blev afholdt den 24.  februar 2016 i arkivets lokaler på Rolighedsvej i Asferg med 48 deltagere. Alle valg var genvalg.

Efter generalforsamlingen og kaffebordet fortalte Asger Pring om sin etablering som slangefabrikant i Bjerregrav og sit liv efter salg af fabrikken.

Guldfundene i 2013 på Kirkemosegård i Spentrup

var emnet for et interessant foredrag, som museumsinspektør Benita Clemmensen holdt i lokalarkivets lokaler onsdag den 7. oktober 2015.

En kort beskrivelse af guldfundet findes under Fortidsminder.

Fokus på Sønderbæk 

onsdag den 20. maj 2015.

De ca. 60 deltagere mødtes ved kirken, hvor pastor Erik Johansen viste rundt og fortalte om kirkebygningen og dens inventar.

Dernæst var der rundvisning på Fussingøegnens Friskole,hvor Solveig Munk-Jacobsen fortalte om skolen og fremviste lokaler.

Aftenen sluttede i Forsamlingshuset med kaffebord og derefter billedforedrag om nogle af sognets beboere, virksomheder, gårde og huse ved Jytte Nielsen.

Ordinær generalforsamling

blev afholdt den 18.  februar 2015 i arkivets lokaler på Rolighedsvej i Asferg med 49 deltagere. Alle valg var genvalg.

Efter generalforsamlingen fortalte sognepræst Erik Johansen om krigen i 1864 under titlen: Var det vi lærte om 1864 i skolen rigtigt? Aftenen sluttede med kaffebord.

Fokus på Asferg.

Onsdag den 13. august 2014 var der mulighed for at høre om de mange aktiviteter og initiativer, der er i Asferg. Den første del foregik i kirken, hvor sognepræst Hans Erik Apelgren fortalte om kirkens historie og udsmykning. Kirken er opført omkring 1080, og dens udformning er formentlig inspireret af vikingernes togter til England. Den er som en af de første i Danmark opført med oprindeligt tårn. Takket være en privat donation var det for nogle år siden muligt at få ny altertavle, en tornekrans udført i galvaniseret jern, nyt knæfald og ny indgangsdør. Det hele udført af kunstneren Erik Heide.

Derefter gik deltagerne til Asfergladen, som Bodil Nedergaard fortalte om. Laden hørte oprindeligt til præstegården, hvor den senest blev anvendt som kostald. Det var stærkt forfalden og truet af nedrivning, da en gruppe borgere i Asferg gik gang med at skaffe midler til restaurering og indretning. Ved et stort arbejde lykkedes det, og i dag indeholder laden et lokale, hvor der kan udføres forskelligt håndarbejde, og resten af bygningen er indrettet som museum med en righoldig samling af gamle landbrugsredskaber.

Herfra gik turen til Aktivitetshuset. Her har initiativrige personer udført en stor indsats for at skaffe midler og deltage i det praktiske arbejde med opførsel af en bygning, der indeholder gymnastiksal, fitnesscenter, mødelokaler og fine bade- og omklædningsforhold for brugerne af bygningen og de omliggende idrætsbaner. Kun få landsbyer af Asfergs størrelse har tilsvarende faciliteter. Kurt Henriksen viste rundt og fortalte om bygningen og det arbejde, som gruppen har udført.

Næste stop var skolen, hvoraf den ældste del af de nuværende bygninger i år har fejret 100 års fødselsdag. Konstitueret skoleleder Lene Hammerby fortalte om skolen og viste rundt i både de oprindelige bygninger og senere tilbygninger. Som en af kun 3 skoler undgår Asferg skole ændringer i forbindelse med de foreslåede omlægninger af skolestrukturen i Randers kommune.

Sidste stop var forsamlingshuset, hvor der blev serveret kaffe. Årets Asferg-borger, Tea Grud, fortalte om, hvorledes det var lykkedes at få etableret en velfungerende købmandsforretning i byen til erstatning for den nedlagte brugs. Som ved de øvrige initiativer havde der været tale om fysisk arbejde med ombygning og tilbygning, udført af en kreds af borgere, samt et meget stort arbejde med at skaffe de nødvendige midler. Her var det blandt andet sket ved, at borgere havde tegnet sig for anparter, og ved midler fra offentlige og private fonde.

Udflugt.

Onsdag den 4. juni 2014 arrangerede Lokalarkivet "kør selv udflugt" til herregården Bidstrup ved Laurbjerg. Et særdeles vellykket arrangement.

Herregården Bidstrup ved Laurbjerg. Opført i 1700-tallet af Gerhardt de Lichtenberg, Horsens, der byggede flere herregårde i Jylland. Bygningerne har stået stort set urørte siden opførelsen. Der har ligget en større gård på samme sted i omkring 750 år.

Den nuværende ejer, godsejer Geert de Lichtenberg, der er direkte efterkommer af Gerhardt de Lichtenberg, bød velkommen til de ca. 45 deltagere. Derefter viste han rundt og fortalte levende og inspirerende om gården og dens historie.

Første besøg var i den tidligere herskabsstald, der fortsat anvendes, da de nuværende ejere også interesserer sig for rideheste.

Derefter var der forevisning af de to store stuer i hovedbygningen med flotte krystallysekorner, porcelænskakkelovne og møbler, der har tilhørt gården i mange år.

Udsigt fra balkonen til det, der nu er en smuk sø, og som mange år tidligere var en del af gårdens voldgrav.

Kaffen blev indtaget i fornemme omgivelser.

Portrætter af Gerhardt de Lichtenberg og hans hustru Bodil Hofgaard.

Geert de Lichtenberg fremviser et flot chatol med malerier på bagvæggen og som alle sådanne chatoller selvfølgelig med hemmelige rum.

Den originale og meget specielle tagkonstruktion af egetræ i den store lade, som er opført i slutningen af 1500-tallet.

Den originale overligger fra 1590, som er blevet nænsomt restaureret.

Foredrag.

Onsdag den 26. marts 2014 holdt museumsinspektør ved Den Gamle By i Aarhus dr. phil. Annette Hoff et inspirerende foredrag om Karen Rosenkranz de Lichtenberg, der i sidste halvdel af 1700tallet boede på herregården Bidstrup ved Laurbjerg. Foredraget tog udgangspunkt i de dagbøger og regnskabsbøger, som godsejerfruen med pertentlig hånd førte i årene 1771-96. Foredraget var velbesøgt, og det var et godt oplæg til udflugten den 4. juni 2014 til Bidstrup.

Ordinær generalforsamling

blev afholdt den 17.  februar 2014 i arkivets lokaler på Rolighedsvej i Asferg med ca. 40 deltagere.

Efter generalforsamlingen fortalte Jørgen Bo Poulsen (EL-BO), Fårup, levende og inspirerende om sit liv som el-installatør, opfinder og fabrikant. Han blev assisteret af sønnen Bo Poulsen, der nu har overtaget virksomheden.

Arkivernes dag 2013.

Lørdag den 9. november deltog Lokalarkivet i den landsdækkende "Arkivernes dag". Det skete med en udstilling af et udvalg af arkivets beholdning af malerier og tegninger, dels udført af maleren Jens Kjær, dels udført af forskellige gårdmalere.

Var præsten i pigekammeret?

Onsdag den 9. oktober 2013 fortalte Erik Møller episoden om præsten i Kousted, Mogens Marcussen, 1733 - 1786, der blev beskyldt for at have besøgt tjenestepigen i hendes kammer. Han fortalte også om en stridbar præst i Asferg, der førte mange retssager, samt om udstykninger i Asferg.

Fokus på Nørbæk.

Onsdag den 22. maj 2013 havde arkivet fokus på Nørbæk. Det foregik først i kirken, hvor sognepræst Erik Johansen fortalte om kirken, der er omkring 800 år gammel, og dens historie.

Derefter fortsattes i forsamlingshuset, hvor Louise Andersen, tidligere Åledamsgården, viste fotografier og matrikelkort fra Nørbæk og fortalte om personer, gårde og begivenheder.

Og den første forstander på Nørbæk Efterskole, Egon Andersen, berettede om oprettelsen af landets første efterskole for ordblinde.

Forfatterinden Nicoline Kirstine Marie Kirkegaard.

Tirsdag den 30. april 2013 fortalte tidligere lærer Mogens Kirkegaard, Horsens inspirerende om sin farmor Nicoline Kirkegaard, der var lærer og forfatter. Hun blev født den 19.2.1859 i Spentrup, hvor hendes far, Hans Peter Nielsen, var lærer på Rytterskolen. Hun blev i 1882 gift med Johan Augustinus Jensen Kirkegaard. Hun døde den 24.5.1924 i Århus. 

Inger-Lise Hjordt-Vetlesen har skrevet følgende om hende:

NK var født i et lærerhjem i Spentrup ved Randers og uddannede sig omkring 1878 selv til lærerinde. Hun blev en af de få kvinder i tiden, der forenede ægteskab og selvstændigt arbejde. I 1882 blev hun gift med en lærer og fortsatte med at undervise, og tre år efter tog ægteparret til Århus, hvor de sammen oparbejdede og grundfæstede Kirkegaards Mellem- og Realskole. Ved siden af underviste NK i religion og historie. Parret drev skolen frem til 1920, da deres søn Einar K. overtog ledelsen. Som nogle af de første skoleledere i provinsen indførte de i 1893 fællesundervisning for drenge og piger. NK blev efterhånden moder til ti børn, og midt i det hele debuterede hun i 1894 som forfatter med et digt i Århus Stiftstidende. I 1899 udkom hendes første roman Provstinden, og derefter skrev hun flittigt og skabte efterhånden et stort folkeligt forfatterskab. Over 20 romaner og et par skuespil blev det til. Arbejdsfællesskabet med ægtefællen er nok en væsentlig del af forklaringen på, at det lod sig gøre. Skolearbejdet gav hende på én gang et eget værd, men lå samtidig i forlængelse af det traditionelle ægteskabsmønster i den bondekultur, hun kom fra, hvor mand og kone var fælles om at drive bedriften. Og selvom det kun var småpenge, hun tjente ved sit skriveri, har den store produktivitet alligevel betydet noget i det daglige, hvor de mange munde skulle mættes. Så hun skrev af både lyst og nød.

I en karakteristik af NK som lærerinde hed det, at hun underviste “paa sin ejendommelige, stilfulde Maade og forstod at vække kønne Tanker” i eleverne. I romanerne genlyder de voldsomme følelser, som de begyndende ændringer i kønsrollerne udløste. På den ene side drejer hendes romaner sig om konflikten mellem den kvindelige selvudfoldelse og det gamle landbosamfunds snævre rammer for individet. På den anden side er der mere på spil end i fx •Bolette Sørensens tilsvarende, men mere opbyggelige romaner. Fra den første roman til den sidste med titlen Kvinderænker, 1923, er der en bestemt mennesketype, der i forskellige variationer går igen: en hekseagtig, forfængelig, pragtsyg og hensynsløs kvinde, som på mange måder skotter til barndomsegnens myter om digterpræsten Steen Steensen Blichers hustru Ernestine Juliane. Uanset om handlingen er henlagt til begyndelsen af 1800-tallet som i Selvejerbondens Datter, 1905, eller den foregår i et kunstnermiljø omkring 1900 som i Kolde Hjerter, 1907, gemmer der sig i de fatale kvindeskikkelser en moderne identitetskrise, hvor bestræbelsen på et eksistentielt “selveje” bliver destruktiv, da den ikke kan finde socialt råderum.

NKs romaner blev meget populære. Til dels i kraft af de spændende og farverige handlinger, men nok også på grund af den nervøse kredsen om den farlige kvindelighed. Romanerne udkom i flere oplag, nogle blev endda oversat til tysk, og så sent som i 1950’erne blev de mest populære gen-udgivet på Hus og Hjems Forlag.

Elisabeth Møller Jensen (red.): Nordisk kvindelitteraturhistorie, 1993-98. Dansk litteraturhistorie, 1983-85. Den nye Litteratur 11/1924. Kvindestudier 5/1981. Den danske Realskole 7/1920.

Tidligere lærer Mogens Kirkegaard, barnebarn af Nicoline Kirkegaard.

Rytterskolen i Spentrup, hvor Nicoline Kirkegaards far var lærer.