|
Kirkebøger
I kopi og mikrofilm 1686 – 1891
Folketælling
I kopi: 1787 – 1801 – 1845
Som filmrulle: 1834 – 1911
Som mikrofilm: 1916 og 1921
Folketællingen 1901: navneregister for alle sogne over familieoverhovedet
Spentrup-Gassum sogns fattigkasse
Journal og kopibog 1848 – 1863
Erindringer og slægtsbøger
Christen Nielsen Harbo - Gassum
Christen Skøt Madsen, se nedenfor
Erik Møller – Gassum – bl. a. Lykkegaarden
Christen Bejder - Hvidsten, se nedenfor
Ellen Coff Huld - Hvidsten
Matrikel nr. 4 fra 1700 - Hvidsten, se nedenfor
Jørgen Christian Pedersen - Gassum, se nedenfor
Jens Nielsen Ytte, se nedenfor
Margit og Erling Tobberup – besættelsen og slægtsregister
Jens Peter Dam – Hvidsten Vestergård, dagbog 1898-1901
Niels Peter Andersen – Gassum – erindringer fra 1939
Provst Thomas Møller – Gassum – erindringer fra 1900 - 1930
Randrupslægten – Gassum, matrikler, slægtshistorie
Hvidsten Hovgård – 4 bøger
Brugsuddeler Anders Sommer Andersen, se nedenfor
Byhistorie
Jørgen Olsen: Om Dyrby, Randrup og Sparrehuse
Erik Møller, 2006: Min barndoms Egn
Erik Møller, 1999: Fotografier af huse og gårde i Gassum med tilhørende kommentarer
Lydbånd og CD
Peter Vestergaard
Andrew Nielsen
Rigmor Kjær og Peder Skomager
Ejnar Olsen
Hvidsten Kro(2)
Barner Andersen(3)
Andre arkivalier
Dyrby Fællesbrønd, regnskabsbog 1942-61
Købmand K. Schiødte, Dyrby, protokol
Spentrup-Gassum Foderstof, protokol
Gassum Afholdsforening, protokol
Mejeriet Fredensborg, Hvidsten, protokoller
Gassum, skoledagbøger
Gassum, skoleprotokol
Dyrby, skoleprotokol
Hvidsten, skoleprotokol
Spentrup-Gassum Sygekasse, protokol
Spentrup-Gassum pastorat, 3 regnskabsbøger 1911-57
Spentrup-Gassum, mark og vejfred og hegnssyn, protokol
Dyrby Forsamlingshus, æske nr. 168
Dyrbybogen, materialer, æske nr. 230
Gassum by og sogn, æske nr. 161
Gassum Kirke, æske nr. 162
Gassum Skole, æske nr. 15, 163
Lykkegården, æske nr. 164
Hvidsten, æske nr. 165
Hvidsten Kro, æske nr. 68
Hvidsten Skole, æske nr. 14
Hvidsten Vestergård, æske nr. 167,
Arkivalier efter grd. Lars Hansen, æske nr. 207
Ejnar Olsen, æske nr. 27
Hvidsten Hovgård, æske nr. 166
Hvidstengruppen, æske nr. 75
Barner Andersen, Hvidstengruppen, æske nr. 36
Sparrehusene, æske nr. 116
Spentrup-Gassum Kontrolforening, æske nr. 42
Gamle og nye fotos fra Gassum
Vil du se skolefotografier fra Gassum sogn, så klik her.
Hans Andreas Møller og hustru Kirstine Marie, Randrup. Fotografiet er fra ca. 1860-80 og på glasplade.
Udgravning i forbindelse med forbedring af vejen ved Glovdalen, ukendt år.
Udgravning i forbindelse med forbedring af vejen ved Glovdalen, ukendt år.
Skolekommissionen 1930. Fra venstre Kr. Møller, Gassum, provst Møller, Spentrup, sognerådsformand Søren Christensen, Gassum.
Balgårdsvej 17, sognerådsformand Søren Christensens ejendom, ca. 1920.
Balgårdsvej 17, ca. 1938.
Balggårdsvej 17, ca. 2000.
Balgårdsvej 17 i 2012.
Søren Christensen som soldat i Helsingør, ca. 1905.
Søren og Dorthea Christensen med datteren Mary, Balgårdsvej 17, ca. 1922.
Pigen i midten er Metha Christensen, født 1914 i Gassum og hendes søskende Marie og Lars. De boede på gården lige bag forsamlingshuset. Nu hedder vejen Smededamsvej.
Dyrby, Kærbymøllevej 82 ukendt år.
Dyrby, Kærbymøllevej 82 efter branden den 2. maj 2011.
Kærbymøllevej 82 i januar 2012.
Hvidsten Møllegård, ukendt år.
Hvidsten Møllegård, ukendt år.
Hvidsten Møllegård 2011.
Bryllupsbillede fra Carlsminde, Hvidsten Mark 4. juni 1899. Brudgommen er Rasmus Andreas Rasmussen,
bruden er Mathilde, datter på Carlsminde.
Carlsminde, Hvidsten Mark ca. 1888.
Nyropholm, Balgårde ca. 1922-23, før nyt stuehus blev opført.
Dyrskue i Gassum eller Dyrby ca. 1925.
Tulles hus ved Hvidsten Kro, ukendt år.
Tulles hus i 2012.
Maleri af Hvidsten Østergård, der er genopført efter brand i 1923, maleriet er fra ca. 1925.
Hvidsten Østergård i 2012.
Dyrby købmandsforretning, fotografiet er fra før 1917
Dyrby købmandsforretning, Kærbymøllevej 73, købmandsbutik fra før 1917 til 1965, fotografiet er fra 1930-erne.
Købmand Knud Schiødte ca. 1932
Her lå Dyrby købmandsforretning. Området er nu samlingsplads for byens befolkning.
Tegning fra 1908 af gården matr. nr. 2 Randrup (kirkeruinen ligger på gårdens jord).
Konfirmander fra Gassum og Spentrup 1957, sognepræst H.P. Christensen.
Kærbymøllevej 85 i Dyrby, ukendt år.
Kærbymøllevej 85 i 2012.
Sportsfest 1952 med lærer Alfred Sørensen.
Amtsvejen 1920-25.
Amtsvejen 1945.
Amtsvejen ukendt år.
Amtsvejen 1994.
Amtsvejen 2011.
Rævbjerggård, Balgårde med familien Fiil Rovsing, fotograferet ca. 1900.
Rævbjerggård, Balgårde bygget ca. 1912, ejer enkefru Anne Katrine Poulsen.
Ejnar Olsen, Hvidsten, borgmester i
Purhus kommune 1970 - 1986,
fotografiet er fra ca. 1971.
Gassum Brugs ca. 1933.
Gassum Brugs ca 1970.
Gassum Brugs 2010.
Kirkeruinen i Randrup under udgravningen, der blev foretaget i 1897.
Hvidsten mølle 1920.
Hvidsten Mølle
Fotograferet af Aage Østergaard.
Boretårnet ved Hvidsten 1948.
Boretårnet og møllen i Hvidsten ca. 1950 - fotograferet af Aage Østergaard.
Gassum kirkegård før 1920, Mariana Madsens hus, der blev nedrevet ca. 1922.
Hr. og fru bagermester Olsen, Amtsvejen 25, ca. 1910.
Amtsvejen 25 i 2012.
Hvidsten købmandsforretning, ukendt år.
Den tidligere Hvidsten købmandsforretning 2010.
Dyrby 2012.
Gassum set fra luften, ca. 1947. Nedergårdene ses midt i den nederste del af fotografiet.
Gassum set fra luften 2009.
Nedergårdene ca. 1910.
Nedergårdene ca. 1947.
Nedergårdene 1976.
Nedrivning af tvillingegårdene Nedergårdene 1976.
Signe og Jacob Vennings guldbryllup i 1955.
Gassum Købmandsforretning ca. 1930.
Tidligere købmandsforretning 2008, nu beboelse.
Amtsvejen 8 i Gassum, ca. 1923.
Amtsvejen 8 i Gassum 2008.
Mindelunden i Hvidsten.
Mindelunden i Hvidsten 2008, se artikel om dyrlæge Iversen under Spentrup.
Hvidsten kro, før køreladen blev omdannet til krostuer.
Hvidsten kro, ukendt år.
Gassum kirke 2008.
Beretninger fra Gassum
Sogneoplysninger
fra Purhus guiden 1988
Under Gassum sogn hører landsbyerne Gassum, Hvidsten og Dyrby, samt Randrup, Dyssehuse, Sparrehuse og Balgårde.
Gassum er en landsby på ca. 400 indbyggere. Der er kirke, forsamlingshus, børnehave og idrætsanlæg.
Dagligvarebutikker m.v.: Brugsforening, sparekasse, dyrefoder, kro i Hvidsten.
Offentlige transportmidler: Rute 235 Randers-Mariager. Man-fre.: 22 daglige afgange. Lør-søn.: 9 daglige afgange.
Gassum by var tidligere koncentreret om et øst/vestliggende vejforløb, hvor datidens gårde var beliggende. I 1904 lagde en storbrand 8 gårde i ruiner og ødelagde det oprindelige landsbymiljø. Den senere udbygning af byen er sket langs Randers-Mariager landevejen. Sognets smukkeste landskab findes nord for byen i Glovdal, der strækker sig østpå mod Dyrby.
Seværdigheder
Gassum kirke består af romansk kor og skib med sengotisk tårn, der fungerer som våbenhus. Kirken er opført af granitkvadre. På det middelalderlige alterbord af kridtkvadre er der en udskåret altertavle i barokklassicisme fra tiden 1687 til 1706. Det smukke dåbsfad er tysk og fra omkring 1575. I våbenhuset er opsat en mindeplade over de 8 henrettede modstandsfolk fra Hvidstengruppen.
Hvidsten Kro er såkaldt priviligeret og har ligget på samme sted siden 1790, og siden 1884 har den været i slægten Fiils eje. Kroen er en perle for antikvitetselskere, og de gamle bygninger er en fryd for øjet. Kroens berømte "recept" har i adskillige år været et trækplaster for inden- og udenlandske turister.
Nord for Spentrup ligger Dyrby Krat, som Danmarks Naturfredningsforening søger fredet. Landskabet i området blev skabt under den sidste istid. Under isen strømmede betydelige mængder smeltevand, som således gav området dets helt specielle karakter.
Området udgør en naturrigdom af skove, enge, kildevæld, græsningsenge samt et alsidigt dyre- og planteliv. Her findes de særlige sumpvæld, som er kilder karakteristiske ved, at vandets temperatur er ens året rundt. Dyrby krat er på 94 ha og er et stort sammenhængende egeskovs- og kratområde. Det er helt usædvanligt i Danmark at finde egekrat af denne størrelse og fra fra andre træsorter, skriver egnshistorikeren Søren Vase.
I området findes to voldsteder, Ulfsholm og et voldsted på sydsiden af Glovdalen. Danmarks Naturfredningsforening foreslår, at der sikres offentlig adgang til Ulfsholm.
Mindesmærker
Mindelunden for Hvidstengruppen. Under krigen 1940-45 var Hvidsten Kro samlingssted for den i 1943 oprettede mod-standsgruppe, Hvidstengruppen, som bestod af en flok brave mænd og kvinder fra Hvidstenegnen. Af dem blev 8 henrettet af tyskerne i 1944, og deres urner er nedsat i Mindelunden, der ligger 100 m nord for kroen.
Fortidsminder
Ved vejen mellem True og Randrup ligger en fredet kirke-ruin delvist omgivet af et dige. Kirken menes at være fra 1200 og har måske tjent som kildekapel for Randrup og True.
Voldstedet Ulfsholm, der ligger i østenden af Glovdal, er en 30 x 30 m banke, som er 5 m høj. Bankens fod har været beskyttet af nedrammede pæle, og topfladen synes planeret. Der er ingen fund, som kan datere anlægget, men det antages at stamme fra omkring 1100-1200.
I Lokalarkivets årsskrift for 1994 kunne læses følgende om Dyrby:
Arkivets årsskrift for 1989 indeholdt blandt andet følgende artikel:
Denne artikel om Randrup var at læse i arkivets årsskrift for 1990:
Artikel fra årsskriftet for 1998:
En syns- og taxationsforretning sidst i 1700-tallet.
Jørgen P. Olsen
Da det første udskiftningskort over Gassum mark bliver tegnet i 1784-85, er der på kortet indskrevet en oversigt over ejerne og brugerne af de forskellige gårde. Heraf fremgår det, at den største ejer er Støvringgård Kloster og derefter Frisenvold syd for Randers. Frisenvold afhænder sine 4 ( 2 tvillingegårde) før år 1800, medens Støvringgård beholder sine (bortset fra en enkelt, matrikel 8 ) til langt op i 1800-tallet, hvor den sidste af klosterets gårde, matrikel 18, bliver solgt så sent som i 1874.
Støvringgård ligger en 13 km. nordøst for Randers ved vestkysten af fjorden. I 1622-23 opførte rigsråd Mogens Kås den nuværende hovedbygning, men gården omtales allerede i 1300-tallet og tilhørte da den mægtige Niels Bugge på Hald. Den har gennem årene tilhørt mange adelsslægter, men i 1735 blev den bestemt til frøkenkloster af ejeren baronesse Christine Furien, enke efter gehejmeråd Jens Harbo og barnløs. Klosteret var meget velhavende, og da kongen solgte sit ryttergods omkring 1765, købte det de 5 gårde, kongen ejede i Gassum. Som før nævnt blev den ene solgt til selveje, men de andre 4, matriklerne 17, 18, 19 og 20 forblev på Støvringgårds hænder.
På en fæstegård er der en fæstebonde, og når han bliver gammel, syg eller dør, skaffer man en ny. Nogle gange er der en søn som arver fæstet, andre gange er det enken der overtager bedriften, og atter andre gange gifter enken sig med den nye fæster, og det er hvad der sker, da Niels Jensen, fæstebonde på matrikel 17, i august 1787 dør. Hans enke Kirsten Jensdatter bliver, kort tid efter at fæstebrevet til den nye fæster er oprettet, gift med den næste, Anders Nielsen fra Jennum.
Før fæstebrevet udformes, foreligger der en syns- og taksationsforretning over bygninger, besætning samt inventarium af vogne, plove og andet der tilhørte klosteret. Denne fandt sted den 7. april 1788, og synsmændene var Mikkel Harbo og Mads Jensen begge fra Jennum, som fandt at :
Stuehuset, som består af 15 fag 40½ alen lang bygget af fyr og egetømmer. Selve længen var i god stand undtagen på den søndre side som var mådelig og kan istandsættes med 10 fag 5 mark..
Ko- og hestestalden består af 13 fag 37 alen lang bygget af fyr og egetømmer. Selve længen anslås ligeledes for god, undtagen 2 fag i nordre ende som må istandsættes med tømmer og stråtag for 4 mark..
Laden består af 14 fag 39½ alen lang bygning af fyr og egetømmer. Selve længen ansås for at være god undtagen 4 fag i nordre ende er ringe men kan istandsættes med tømmer og tag af god stand for 10 mark..
Vognhuset i østre side af gården består af 8 fag 26 alen lang bygning af fyr og egetømmer er god ialt 19 mark..
Ved at omregne til vore dages mål får vi et stuehus på 25,5m og med en dybde på godt 5m ( efter brandtaxationen fra 1816 ) bliver det 127,5 m2, stalden er godt 23m lang og på omkring 121 m2. Laden er omkring 25m lang og på ca. 137 m2 og endelig er Vognhuset 16,4m langt og på omkring 72 m2, ialt en pæn stor gård på 457,5 m2. Der er forskel på fagenes bredde, idet man har til stuehuset haft 1,7m mellem dem, medens man til Vognhuset har haft 2,1m. mellem fagene.
Efter at have taxeret bygningerne gik man over til besætningen, som i dette tilfælde udelukkende var hestene.
1 sort hoppe 20 år af værdi 5 mark
1 sort hoppe 16 år af værdi 8 mark
1 sort hoppe 6 år af værdi 24 mark
1 sort hoppe 4 år af værdi 14 mark
1 sort hoppe 2 år af værdi 12 mark
1 brun blisset hoppe 15 år af værdi 9 mark
1 sort hest 9 år af værdi 5 mark
Inventarium.
1 beslagen vogn med fuld behør 18 mark
1 beslagen vogn med fuld behør 12 mark
1 halvbeslagen vogn med fuld behør 8 mark
1 trævogn 4 mark
1 plov med fuld behør 2-3 mark
1 plov med fuld behør undtagen 1-4 mark
1 plov -3 mark
1 jernhammer 1-1 mark
3 træhamre 1-1 mark
Besætning og inventarium fandt vi både god og tilstrækkelig til gårdens avlingsdrift ligesom æde og sædekorn, til indsamling ( høst ) har været.
Syns- og taxationsforretningen er underskrevet af synsmændene Mads Madsen og Mikkel Harbo samt forpagter Berg og Anders Nielsen, og til sidst "under min hånd og forsegling. Datum Dronningborg birketings ret den 10.april 1788. J. F. Carøe". Selve fæstebrevet blev skrevet i Århus den 16. april 1788 og er underskrevet af 2 direktører for Støvringgårds Jomfrukloster Ove Høegh Guldberg og biskop Jørgen Hee.
I årsskriftet for 2001 kunne læses følgende om skolen i Gassum:
Skolen i Gassum
Jørgen P.Olsen
De første skoler i landet kom til i middelalderen, og var ind rettet i og ved klostrene, de såkaldte kirkeskoler, og deres opgave var at uddanne unge mænd til præster. Senere kom der skoler for adelens børn, og omkring 1623 et ridderakademi, hvis første direktør var Holger Rosenkrantz, Rosenholm på Djursland, men for den almindelige befolkning begyndte det med degneskolen. Her skulle bøndernes børn undervises af sognenes degne, selvom "en del af dem er så vankundige og ulærte, at de hverken kan læse eller skrive" ( fra Kongebrev af 1567) Det har nok været så som så, hvad der kom ud af denne undervisning.
Ifølge Nørrehald Herredsbog fra 1772, var der en degneskole i Gassum, bygget 1759 efter en brand, og her var degneboligen på 7 fag, de 3 til skolestue.
Den ældste degn, jeg har kunnet finde i Gassum, hed Niels Friis, født 1695, død i 1767, og hans embede blev overtaget af hans svigersøn Jesper Hansen.
Jesper Hansen har varetaget sit job godt, og af hans store børneflok, han havde 9 børn, blev den ældste af pigerne, Boel Marie, gift i 1784 med Christen Nielsen fra matrikel 12 ved kirken. Den næste, Hedvig Cathrine, med Anders Nielsen fra matrikel 6 i 1789, og den sidste, Mette Marie, bliver i 1796 gift med Morten Nielsen, der var fæstebonde på den største gård i byen, matrikel 20. Hans ældste søn, Chresten Severin, var blevet degn i byen Falslev, og da Jesper Hansen dør i 1805, har han overladt sit hverv til den yngste søn, Hans Peder, hvervet som kirke- og sognesanger samt underviser i skolen.
Det går rimeligt godt indtil digteren Steen Steensen Blicher bliver præst her i 1825 og dermed hans overordnede. Hans Peder er med Blicher på talrige jagter, hvor han "gjorde den lille kalveknæede mandsling fyldest for den bedste jagthund," som det kan læses hos folkemindesamleren E. Tang Kristensen, og var meget ærbødig overfor præsten.
Men dette varede dog ikke ved. Blicher klager over hans sang i kirken, og Hans Peder får da besked af provsten om ikke at synge med til gudstjenesterne, og der bliver derfor ansat en kirkesanger, hr. Thoresen. Da Thoresen efter kort tid holder op " forvilser han den, som før, den nye hjælpelærer Sørensen, som tilmed har en svag og meget usikker stemme, så at kirkesangen nu er slettere end nogensinde i min embedstid." De 2 sidste citater er fra en klage fra Blicher i 1838 til hans overordnede provst Lund i Øster Tør-slev.
Det går i det hele taget ikke godt for degnen i Gassum. Bispen i Århus Jens Paludan Mûller, som er provstens og dermed også Blichers overordnede, skriver i sin visitatsbog i juni 1835 om Gassum skole " den bestrides af Hans Jespersen på 31 år: Læsning ret godt. Religion: Remseri uden begreb. Skrivning: Dårligt, ingen ordentlige skrivebøger. Regning: 2 lidt, resten tavse. I det hele taget en dårlig skole." Beskrivelsen slutter med, at degnen i Spentrup " kunne blive duelig, når han fik anvisning,"og at Jespersen fra Gassum " var tro, men uduelig."
Striden fortsætter dog alligevel. I Gassum menes, at hr. Blicher misligholder sit embede. Det er en alvorlig sag, og flere i sognet, bl.a. hr. H.A.Møller fra Randrup, der er sognerådsformand, slutter sig til den. Jespersen bliver nu kaldt til provsten sammen med Blicher, men må her vedgå, at det var urigtige oplysninger, han var kommet med, og får af provsten en alvorlig irettesættelse " hvorefter han under tårer afbad sin skyld og demitteredes." Videre i brevet til bispen skriver provst Lund. "Hvad Jespersen angår, da har jeg grund til at formode, at han, der synes at være en såre enfoldig og åndsvag mand, i denne sag har fulgt fremmed tilskyndelse og navnlig sin hustrus."
Senere på måneden beder Blicher om at få Jespersen fjernet fra såvel skolen som fra kirken, så han kan "undgå bedrøvelse."
Samme år skrev Blicher sin meget læste digtsamling "Trækfuglene", men døde 1848 som ukendt forfatter; men han blev senere anerkendt, og er nu kendt som en af de største digtere og forfattere i dansk litteratur.
Hans eneste, af de mange fjender han havde i sin tid, var Hans Jespersen, degnen i Gassum, men også han må se sig om efter noget andet. I avisen den 11. november står der.
11. 11. 1843
Skolelærer i Gassum
"At denne mand som tidligere har været omtalt i dette blad nu af Cancelirevolitionen har fået sin afsked bringes herved til offentlig kundskab. Man har vist ikke andet end til en beklagelse af hans sørgelige skæbne, thi hvilken fremtid går han ikke i møde som pensioneret skolelærer."
Han var dog ikke så ilde stedt, som det lille avertissiment lader formode. Han havde købt et stykke jord fra matrikel 11, nu matrikel 25, og desuden et stykke fra Randrup, matrikel 5 og var således en ret velbeslået mand. Han var derudover i familie med de store i byen, så han klarede sig ganske godt.
Hans efterfølger blev Mogens Pedersen Lerche fra Randers, og han tiltrådte embedet som degn og kirkesanger i 1843.
Fra en brandtaksation fra 1862 får man et billede af, hvorledes skolens bygninger lå i forhold til hinanden på hans tid.
Efter hr. Lerche kom hr. Dystrup og endelig hr. Kjærsgaard, der var her fra 1897 til 1918 og således oplevede den store brand i Gassum i 1904, d. 18. maj.
Branden i byen var virkelig alvorlig. 3 store gårde, 3 mindre huse og endelig skolen blev brændt helt ned. I skolen var en mindre bygning d. som på grund af at være tækket med tegl modstod den voldsomme brand; samtlige andre bygninger derimod var stråtækt. Det gav selvfølgelig en voldsom debat, og to af gårdene flyttede ud på markerne, nemlig matrikel 2, den tidligere anneksgård, og "Lykkegård" matrikel 7.
Skolen blev efter kort tid bygget op igen, og i efteråret 1904 blev den indviet på tomten af den gamle skole, men med tydelige forbedringer. Her ses forbedringerne.
Den bygning der ligger der i dag med tilbygning og overbygning, er den samme som for ca. 100 år siden blev rejst for skolen. Efter Kjærsgaard kom Alfred Sørensen, som var her fra 1918 til 1963, og derefter Per Sommer.
I 1968 blev Gassum skole nedlagt, og eleverne overgik til den nye "Blicher" skole i Spentrup. Der var megen snak og diskussion om, hvor den nye centralskole skulle ligge, i Gassum, Hvidsten eller Spentrup, men Spentrup gik af med sejren, og der ligger den med navnet på en af Danmarks største digtere, Blicherskolen.
Erindringer og slægtsbøger
Slægtsbog, der omhandler forfædre til og efterkommere efter gårdmand i Gassum by og sogn Christen Madsen (Skjødt), 1807 - 1881, og hustru Kirsten Marie Nielsdatter (Fiil), 1819 - 1893, udarbejdet af Slægtarkivet i Viborg.
Christen Sørensen Bejder, Hvidsten, født i Ørsted 1784, død samme sted 1858, og hustru Ane Pedersdatter, født i Ørsted 1796, død samme sted efter 1859.
Matr. nr. 4, Hvidsten i 350 år, bl.a. Mogens Christensen, kaldet Mogens Greve, født 1767, død 1842, skrevet af Jes T. Kjersgaard i 2002.
Jørgen Chr. Pedersen, født i Nørbæk 1887, død i Dronningborg 1975, og Thomasine Jensen, født i Gassum 1887, død i Asferg 1934.
Slægtsbog over forfædre til og efterkommere efter husmand Jens Nielsen Ytte, født i Albæk 1800, død i Gassum 1875, og hans to hustruer, Anna Madsdatter, 1797 - 1827, og Anna Pedersdatter Brix, 1802 - 1860, udarbejdet af Slægtsarkivet i Viborg.
Brugsuddeler Anders Sommer Andersen, født i Sem 1870, og Ane Kirstine Nielsen Lykke, født i Gassum 1877, død i Dalbyneder 1935. |
