|
Kirkebøger
1757 – 1891 i kopi og mikrofilm
Folketælling
I kopi: 1787 – 1801 – 1845
Afskrevet: 1787 og 1880
Navneregister 1901
Som filmrulle: 1834 – 1911
Som mikrofilm: 1916 og 1921
Folketællingen 1901: navneregister for alle sogne over familieoverhovedet
Lægdsrulle
1858 -1921
Til- og afgangsliste
1925 – 33
Skøderegister
Asferg by 1750 – 1822 (Asferg æsken)
Tyendeprotokol
Asferg 1875 - 1885
Erindringer og slægtsbøger
Aksel Jensen: Kåtrup gennem tiderne, se nedenfor
Aksel Jensen: Min slægts historie, se nedenfor
Michael Poulsen: Erindringer fra Asferg og Ejstrup
Inga Andersen: Min barndomsby Asferg, erindringer (1914)
Møller, Østergaard (gårdhistorie), se nedenfor
Michael Poulsen, barndomshjemmet, om gårde og mennesker på egnen
Michael Poulsen, erindringer landb.faglig emner bl. a. tørvegravning, se nedenfor
Jess Wåben, efterkommere
Margit Tobberup, besættelsen 1939-1945
Inga Andersen, erindring fra 1914
Asferg, Foreninger og personer
Carl & Niels Mark, Svallinggaard 1871 – 1980
Anders Mogensen, bryllup og høstfest
Inger Møller, Purhus, erindringer fra besættelsen 1940-45
Aksel Wolff's erindringer, se nedenfor
Slægtsbog for Christen Nielsen Harboe, se nedenfor
Lydbånd og Cd
Marie Hjulers erindringer, indtalt
Asferg mose
Om Asferg, radioprogram
Asferg skole, 5 lydbånd
Video
Asferg skole
Tørvegravning i Asferg mose
Andre arkivalier
Asferg Alders- og Pens. Forening, 4 bøger
Asferg Andelsfryseri, protokol
Asferg Bibliotek, protokol
Asferg Brugsforening, protokol
Asferg Fattigkasse, 2 regnskabsbøger
Asferg Forsamlingshus, protokol
Asferg Hjælpekasse, protokol
Asferg Husmoderforening, protokol
Asferg Kirkekasse, 2 regnskabsbøger fra 1930-31 og 53/54-57/58
Asferg Lade, protokol
Asferg Skole, 4 kasser, slides
Asferg kloak, 2 entreprisekontrakter
Asferg Lægdsrulle, protokol
Asferg snekastning, protokol
Asferg Østervang, protokol
Asferg-Fårup, til- og afgangslister 1925-33
Asferg-Fårup, kassebog for sygekasse 1964-74
Ejendomsvurderinger
Købmand Præstgaard Sørensen, protokol
Malermester Bergfridt, regnskabsbog
Socialdemokratisk Vælgerforening, protokol
Asferg Afholdsforening, æske nr. 5
Asferg by og sogn, æske nr. 156
Asferg Børnehave, æske nr. 170
Asferg Idrætsforening, æske nr. 63
Asferg Kirke, æske nr. 140
Asferg Skole, æske nr. 119
Asferg Skole, årtusindkasse, æske nr. 228 og 229
Asferg Østergaard, æske nr. 147
Hjemmesygepleje 1959-69, Asferg-Fårup, æske nr. 245
Magda Steensgaard, æske nr. 54
Svallinggaard, æske nr. 171
Svend Kauffeld, æske nr. 106
Sognerådsformand Søren Sørensen, æske nr. 9 II
Aage Østergaard, æske nr. 80
Asferg-Fårup, kommunale anliggender, æske nr. 9 I
Gamle og nye fotos fra Asferg
Vil du se skolefotografier fra Asferg sogn, så klik her.
Fotografier fra Asferg, ukendt år
Asferg set fra nord, ukendt år
Smedjen i Keldmose, Koustedvej 17, ca. 1910
Smedjen i Keldmose, Koustedvej 17, ca. 1917
Koustedvej 17, 2011
Mari, gift med Jens Degn, Asfergvej 46, ukendt år
Asfergvej 46, 2011
Vestergade 28, ukendt år
Vestergade 28, 2011
Vestergade 32, 2011
Vestergade 44, ukendt år. Til højre ejeren Chresten Tobberup og hans kone Boline, født Balle. I midten deres barn Karen. Parret til venstre er Chrestens forældre Peder Christensen Tobberup og Karen. Hunden hedder Tor.
Vestergade 44 , 2011
Asferg-Fårup sogneråd på udflugt i 1955. Navneliste på lokalarkivet.
Dobbeltbryllup i Asferg 12. november 1939. Brudeparrene er Ernst Jensen og Magda, f. Pedersen samt
Jens Bork og Petra, født Pedersen.
Folkedansere i purhus Kro ca. 1927. Navneliste på lokalarkivet.
Kåtrupvej 44. Personerne er Ane Kirstine, Mette og Marie Nielsen, samt Anders Boldrup. Ukendt år.
Foto af maleri fra Asferg 1767.
Serveringshold til bryllup hos lærer A Christensen 1908.
Chr. Svendborg med Chresten Nygaard, Kåtrupvej 35, fotografiet er taget i 1914.
Præmieuddeling ved kvægholdsbedømmelse på Purhus Kro ca. 1961. Navneliste på lokalarkivet.
Rasmus Jørgensen og Elin Jacobsen, ukendt år.
Gymnastikpiger fra Asferg 1935. Navneliste på lokalarkivet.
Østergade 13, Asferg, ukendt år
Østergade 13, 2011
Moetoft ca. 1910
Asferg Østergaard ca. 1900 - navneliste på lokalarkivet
Kirken og genforeningsstenen ca. 1950
Dagligstuen i Asferg præstegård 1930
Asferg præstegård i begyndelsen af 1930-erne
Børn fra Ejstrup 1926 - navneliste på lokalarkivet
Asfergstenen, nu på Nationalmuseet
Foto fra Danske Gaarde 1908
Karoline Hjuler, datteren Marie Hjuler og pleje- eller adoptivdatteren Edith
Skomager Søren Andersen og hustru, Kristiane, ca. 1910
Pastor Anton Martin Valeur, ukendt år
Nyt orgel i Asferg kirke 1981
Asferg Smedie 1910. Smedien er bygget i 1906
Asferg Smedie 2010
Veteraner fra 1964, fotograferet i 1921
Nye huse i Asferg. januar 2010
Her boede engang en bager
Her lå engang en brugs, lukket i 2010 - ved godt samarbejde i byen genåbnet som købmandsforretning
Desværre holdt købmandsforretningen kun et års tid. I efteråret 2011 står butikken tom
Her lå engang en sparekasse, januar 2010
Kødudsalg i Vestergade 30, ukendt år
Derefter var der grillbar i Vestergade 30, ukendt år
Nu ser Vestergade 13 sådan ud, 2011
Her lå engang en købmandsforretning, Nørregade, januar 2010
Her lå engang en slagterforretning, Vestergade, januar 2010
Til venstre Magnus Kjeldsen
Til venstre Magnus Kjeldsen
Til venstre Magnus Kjeldsen - i midten Aage Kjeldsen
Nielsine ogJens Jørgensens hus, Koustedvej 6, ukendt årstal
Svallinggaard, indkørslen med arbejdsstyrken stillet op. Personen yderst til højre er Carl Mark, som var taget hjem for
at assistere sin far efter branden den 11. juli 1925, hvor alle avlslænger brændte ned. Billedet er taget i sommeren/efteråret 1925.
Nørrevang ca. 1920
Fra venstre: Mette Nielsen g. Østerballe, Marie Nielsen g. Møller, Anders Nielsen, kaldet Boldrup,
Ane Kirstine Nielsen og Jens Østerballe, ukendt årstal
Kaatrupvej 44 ca. 1914
Marie og Thomas Kjeldsens ejendom på Ejstrupvej 1945 - 50
Marie og Thomas Kjeldsen, Vestergade, ca. 1930 - 35
Vestergade 24. ca. 1918. Her var skomagerforretning i en tidligere købmandsbutik. Baglokalet var indrettet til afholdsloge for N.I.O.G.T. Vinteren 1928 brændte huset midt i julebagningen.
Skomageren byggede nyt hus på stedet. Her ses bygningsarbejderne i en pause under opførelsen
Vestergade24 færdigbygget efter branden. På trappen skomagermester Søren Andersen
Sådan ser Vestergade 24 ud i 2011
Forsamlingshuset 2010
Det gamle forsamlingshus, bygget i 1896, erstattet af nyt i 1938
Asferg kirkehus, ukendt årstal
Vestergade 12, januar 2010, her lå engang et hus (se nedenfor)
Vestergade 2008
Præstegården 2008
Kirken 2010. Den er Danmarks 3. ældste af de kirker, hvor kor, skib og tårn er bygget samtidig
Beretninger fra Asferg
Sogneoplysninger
fra Purhus guiden 1988
Under Asferg sogn hører landsbyen Asferg og to mindre bebyggelser Kåttrup og Ejstrup.
Asferg er en landsby på ca. 570 indbyggere. Der er kirke, præstegård, 7-klasses skole, plejehjem, børnehave, idrætsanlæg med klubhus og forsamlingshus.
Dagligvarebutikker m.v.: Bager, brugsforening, købmand med døgnkiosk, slagterforretning, taxa, smed og sparekasse.
Offentlige transportmidler: Bus rute 53 Randers-Hobro. Man-fre.: 14 daglige afgange. Lør-søn.: 5 daglige afgange.
Asferg er en gammel landsby, der gennemskæres af to veje; en nord-syd og en øst-vest. Hvor de to veje skærer hinanden ligger der på hvert sit hjørne kirke, skole, præstegård og forsamlingshus. Bebyggelsen er en blanding af gammelt og nyt, parcelhuse og gårde. Der er bevaret enkelte gamle huse med stråtag.
Seværdigheder
Asferg kirke er fra omkring år 1100 eller tidligere. Den er opført af kridtkvadre og rå kampesten. I sengotisk tid er der i kirken indbygget otteribbede krydshvælv. Stoleværket er fra 1636-37 og har enkle udskårne rosetter og kannallerede pilastre. Prædikestolen er i renæssance med adelsvåben og initialer. Døbefonden er en romansk granitdøbefond med stor glat kumme på pyramidestubfod. Dåbsfadet er sydtysk fra omkring 1575.
Asferg præstegård er firlænget og opført i årene 1838-39. De tre udlænger er hvid/sort bindingsværk med stråtag. Præsteboligen er rødkalket og er også stråtægt. Den tidligere præstegård nedbrændte i sommeren 1838 efter lynnedslag under et hæftigt tordenvejr. Heldigvis var bygningerne godt forsikret, og genopbygningen kunne derfor påbegyndes straks efter. For få år siden blev præsteboligen istandsat, og samtidig blev der indrettet konfirmandstue i den tidligere forpagterbolig i længen, som ligger ud til vejen.
Nordvest for Kåstrup på kanten mellem Kåthede og Fårup Plantage ligger Kåtstenen. Den store granitsten er 1½ m høj, 3 m lang og 2 1/4 m bred.
Fortidsminder
Dandiget er en 1250 m lang, nu ret ødelagt jordvold. Den afspærrer en bue, som Kåtbækken danner. Volden er 1-2 m høj og med et tværmål på 5-9 m. Alder er ukendt. Et sagn sætter den i forbindelse med kong Dan. Diget er nemmest at se, når man kører fra Purhus mod Ejstrup, hvor man lige efter Purhus kan se diget til højre fra vejen.
En runesten, der blev fundet ved sløjfning af en høj på Ejstrup Mølles mark, findes på Nationalmuseets runehal. Inskriptionen lyder: "Thorge Tokes søn rejste denne sten efter sin bror Mule --- meget --- ".
Denne erindring stod i Lokalarkivets årsskrift for 2002:
Den følgende artikel var trykt i arkivets årsskrift for 1985:
Dette kunne læses i Lokalarkivets årsskrift for 1998:
Fra Asferg bogen
Landsbyen Asferg efter 1900.
Asferg mose.
Når vi i dag går en tur i Asferg mose, nyder vi den dejlige rolige atmosfære, der findes der. Det er en eftertragtet spadseretur for mange, andre motionerer, løber eller jogger, det er en passende tur.
Men fælles for alle er den smukke natur, der findes derude, alle de flotte birketræer og mange andre træer og planter, der får lov til at vokse frit. Vi ser på dyrelivet, der udfolder sig, de mange forskellige fugle, en hare smutter over vejen, og i udkanten af mosen kan vi, når der er stille nok, se rå-dyr, der går og græsser. Ja, det er i sandhed en fredfyldt plet, som mange glæder sig over.
I dag er der nok ikke mange, der tænker på, at engang var det Asfergs største og vigtigste arbejdsplads. De få tdr.land gav det daglige og nødvendige brød til mange familier. Der var mange lodsejere, der havde hver sit tørveskifte. Før krigen ( 1940-45 ) var der mange gårdejere og husmænd, der gravede tørv derude til eget forbrug, det var både en god og billig brændsel.
Men da så krigen begyndte, blev det til en større industri, der blev jo lukket for indførsel af udenlandsk brændsel. Det var et godt varmemiddel både til komfur og kakkelovne.
Ja, endog elektricitetsværket i Randers fyrede med tørv og briketter fra Asferg mose. De forskellige gårde havde arbejdsfolk til at arbejde i mosen. Som regel var det hele familien der var på arbejde, for der var nok til både små og store hænder. Der er blevet skiftet mange bleer og drukket en lille "tår" ind imellem, de flittige hænder havde travlt med at vende tørv.
Der var to større arbejdspladser derude. "Tørve Niels", Niels Nielsen, havde mange folk i arbejde. Arbejdet foregik på den måde, at hvis man gravede tørv med håndkraft, havde man to forskellige spader. Man brugte en kortskaftet, når der ikke var vand i mosen, og man kunne stå på land og grave dyndet op. Når der derimod var vand i graven, havde man en speciel vandspade.
Efterhånden stilledes der både ælteværk og presseværk op. Der blev udlagt sveller og skinner i tørvegravene, og imellem skinnerne blev der anbragt måtter, som hesten skulle træde på. Hesten trak en tipvogn, som to til fire mand, som stod ude i graven, fyldte med dynd. Det var hårdt arbejde at stå der en hel dag. Tipvognen blev så trukket hen til ælteren, hvor materialet blev æltet igennem. Derefter blev det kørt ud på marken, hvor en rulleform, også trukket af en hest, formede det til tørv, der så bare skulle ligge og tørre. Når tørvene var tørre, var det kvindernes arbejde at sætte tørvene op i bænke eller skruer. Når tørvene var gennemtørre, blev de kørt hjem til de forskellige aftagere. Større kvantum, som f.eks. til elektricitetsværket, blev kørt op til vejen, hvor de så i vinterens løb blev afhentet af lastbiler.
"Tørve Niels" havde også et presseværk. Her blev det mere faste dynd presset til tørv. Det var så en anden fremgangsmåde end æltetørv. En presser og en stor snegl, hvor tørvene så blev presset ud gennem en tud, så de havde formen som tørv. Når de så kom ud af presseren, blev de taget med en dertil indrettet greb og blev læsset på en hestetrukken fladvogn, som kørte dem ud på liggepladsen.
Hver blok blev med håndkraft skåret i seks tørv, og der skulle de så ligge, til de var tørre. Derefter var det kvindernes tur til at rejse dem, d.v.s. de satte to stk. op ad hinanden, eller også skruede de dem, d.v.s. satte dem op i en spids, så de kunne modstå regnvandet. Pressetørvene var lavet af ringere materiale, som blev kaldt "hundekød". De varmede ikke så meget og var derfor knap så eftertragtede.
Derforuden havde "Tørve Niels" også en briketmaskine. Den bestod af en tragtformet kasse, hvor smuldet blev skovlet op i. Derefter dryssede smuldet ned foran et stempel, som pressede tørvesmuldet ud igennem et rør på ca. otte cm. i diameter med et højt atmosfæretryk, så de blev til hårde briketter. Anlægget var mekaniseret, så det kunne passes af én mand. Briketterne blev solgt efter vægt og var en fortrinlig varmekilde. De var gode til at holde ilden vedlige.
Foruden Tørve Niels`store arbejdsplads, gravede Karl Jacobsen (bette Karl) og Anker Hald tørv. Vi har fået nogle oplysninger fra Karl. Karl og Anker havde et presseværk, hvor de lavede millioner pressetørv om året. Om fredagen skulle de mange penge skrabes sammen, for da var det lønningsdag. Karl fortalte os mange ting, bla. sagde han, at arbejderne i fritiden fik lov til at grave 10.000 tørv til sig selv. Prisen på tørv var 10 kr. pr. tusind, og om også daglønnen ikke havde været så stor, efter vor tidsregning, så var det et kærkomment beløb til de mange husholdninger.
Karl fortalte, at der kunne skrives en tyk bog om livet i mosen, men desværre for os efterkommere er mange ting gået i glemmebogen. Heldigvis findes der en film om livet i mosen. Den er meget interessant at se.
Til al held skete der aldrig de store katastrofer i mosen. En hest blev væk og blev fundet i dynd til halsen. Engang gik det også ud over Karls termoflaske, hans hest fik fat i den og molesterede den i den tro, at det var en roe. Ja, sådan fortalte Karl mange sjove og pudsige ting, og nu så mange år efter, er det nok kun de gode ting, der huskes fra en arbejdsplads. Der har jo nok været ting, der ikke var så sjove.
I sommeren 1947 brændte det i mosen. Det var vist en gnist, der stak ild i et par fladvogne og det ulmede så videre i tørvejorden.
Men lad os nu fryde os over, at Asferg mose kunne give arbejde og brød til så mange mennesker, og at vi kan stadigvæk nyde den dejlige natur derude.
Erindringer og slægtsbøger
Kåtrup gennem tiderne. Dens historie og beboere 1663 - 2000, f.eks. Niels Jensen, født i Asferg 1897, død i Skjellerup 1966, ved Aksel Jensen, Randers.
Min slægtshistorie 1640 - 1995, f.eks. Jens Pedersen, født i Snæbum 1817, død i Kåtrup 1914, af Aksel Jensen, Randers.
Slægtsbog om slægtsgården Asferg Østergaard, bl.a. Willads Andersen, født 1731, død i Asferg 1786, skrevet af lærer L.P. Møller i 1944.
Erindringer fra Asferg og omegn, herunder om tørvegravning, skrevet 1970-75 af Michael Poulsen, 1902 - 1984.
En slubberts liv og levned. Aksel Wollf's erindringer. Aksel Wolff blev født 09.03.1911 på Moetofte i Asferg. Redigeret i 1994 af Jytte Madsen.
Slægtsbog for efterkommere efter Christen Nielsen Harboe, født i Fårup 1832, død i Asferg 1899, ved Dansk Slægtsforskning, Fredericia 1959-1960. |
